Velkommen til Forummet Gimel - Ny hjemmeside om kærlighed, samliv og erotik
Kærligheden er noget af det vigtigste i et menneskes liv. Og i perioder af vort liv er der ikke meget - om noget overhovedet - vi er mere optaget af end netop kærligheden.
Kærligheden har mange udtryk og mange lag. Den romantiske forelskelse og den lykkelige kærlighed - i hvert fald så længe den varer. Men også den ulykkelige kærlighed og alle de sorger, kærlighed eller mangel herpå kan forvolde os.
Kærlighed mellem to mennesker er også knyttet til erotik. Den kan sende os i den syvende himmel. Men den kan også være problemfyldt.
Vi vil på Gimel sætte fokus på kærlighedens og erotikkens glæder og problemer. Emner vi ønsker at undersøge og debattere. Alle og enhver, der har noget på hjertet, skal være særdeles velkommen til at udtrykke det på Gimel.
Kærlighed og erotik er noget privat. Men den kultur, der gør sig gældende i vort samfund, øver også indflydelse på hvordan, vi udlever kærligheden. Tænkt bare på de skiftende holdninger, der gennem tiderne har været til erotik før ægteskabet.
Vi vil invitere eksperter, forskere, kunstnere, politikere og andre til at deltage i debatten. Selv moralske smagsdommere skal være hjertelig velkomne til også at give deres besyv med.
Men hvis du kun søger tabuer inden for emnerne kærlighed og erotik, er du ikke kommet til det rette sted. Vi har lyst til at udforske og debattere alle relevante sider af menneskets kærliglighed, erotik og seksualitet.
Forskelle og sammenfald mellem kvinders og mænds seksualitet, kvinders fantasier og orgasme, fri kærlighed, utroskab, jalousi, nyt liv i parforholdet og den rolle, prostitution spiller i mænds seksualitet - for blot at nævne eksempler.
Det skal glæde os, hvis kvinder og mænd bliver erotisk opstemte, når de kommer ind på vores hjemmeside. For det er dejligt at blive erotisk opstemt.
Men i modsætning til mange andre hjemmesider, der handler om erotik, ønsker vi først og fremmest en seriøs debat om kærlighed og erotik. Hvis du har erfaringer eller problemer, du ønsker at dele med andre, søger du råd, eller er du bare nysgerrig, så er Gimel lige stedet for dig.
Velkommen ind.